pokalskydning2020.jpg

Regelsæt for pokalskydningen:

  • Alle medlemmer af VOJ kan deltage, uanset om man er flugtskytte eller ej.
  • Pokalerne er vandrepokaler som kun er ”til låns” indtil næste års skydning.
  • Der skydes først til en 24 duers serie, som danner grundlag for om man skal skyde i:
    - Mester
    - A række
    - B række
    - Veteran (skytter som er over 65 år)
    - Dame række
    - Junior række (skytter til og med 17 år)
  • Efter 1ste skydning, skydes der til yderligere en 24 duers serie, hvor skytterne er opdelt i de enkelte rækker (holdskytter med licenskort kan ikke skyde under deres snit)
  • Det samlede resultat for begge skydninger tæller og afgør hvem der skal være pokalvindere for året.
  • Pokalerne sørger bestyrelsen for og få indgraveret hurtigst muligt(graveringen betaler VOJ).

Claus Nissen Petersen’s mindepokalskydning

Claus var indtil sin død, én af VOJ’s dygtige unge flugtskydnings instruktører, som med sit vindende væsen var afholdt af alle.
Flugtskydning og andejagt var hans store passion, og han brugte derfor rigtig meget af sin tid på flugtskydningsbanen og tilbragte mange timer på både Klæget og Værnet på andejagt.
Claus fik i en alder af bare 30 år en ondartet blodkræft som han ikke kunne komme over og han døde d. 8. juli 2000 efter kort tids sygdom.

Bestyrelsen besluttede året efter at afholde mindepokalskydningen, hvor VOJ’s holdskytter kunne dyste om pokalen – det var/ er en god måde at mindes en stor personlighed.

Ære være hans minde!

Regelsæt for mindepokalskydningen:

  • Alle foreningens aktive holdskytter kan deltage i skydningen, på deres respektive hold for den netop afsluttede sæson.
  • De 4 bedste skytter på dagen tæller med i holdets resultat
  • Bedste skytter på holdet, er de skytter, som har skudt flest duer ift. snitkort - ikke procentuelt, men målt i duer.
  • Forskellen mellem skudte duer og snitkort for de 4 bedste skytter er holdets samlede resultat.
  • Holdet med det højeste resultat er vinder af mindepokalen.
  • Ved 2 ens resultater vinder holdet, hvor de 4 bedste skytter har skudt færrest skud. Er der fortsat lighed, skyder de 4 skytter hver 1 double i bagduer - holdet med flest skudte bagduer vinder.

© 2020 - Danmarks Jægerforbund - alle rettigheder forbeholdes

https://www.jaegerforbundet.dk/