Jagthornets Historie

Skrevet af Lene Damsgaard (september 2022)

Et af de første horn, man støder på i de gamle tekster, er en såkaldt ”Olifant”,  som ikke bare er et fabeldyr fra Ringenes Herre, men altså et gammelt instrument.

I oldfransk heltedigtning, er jeg faldet over et dramatiske digt

„Hør mig, Bollant, blæs i din Olifant,
- det hører Karl, som gjennem Passet drager!”
„Jeg lover Dig, på Stand han vender om;
ved lyden af mit horn, han vil til Pommern fly”
”Så kom til Sagen da - blæs dog, gamle Skvatballon, giv den fuld Bundgas,
så han fiser af og la’r os være i fred!”

Olifanten skal have været et rigtig nydeligt horn, som man lagde mærke til, lavet af elfenben, Jagthorn anvender naturtoner, dvs. toner frembragt uden brug af ventiler.

De første jagthorn blev brugt som signalgivningsinstrumenter så langt tilbage som i 1600tallet, hvor franskmændene anvendte et horn på 2,27 m. med 6-8 viklinger som de kaldte "la Maricourt". Hvad navnet betyder, ved jeg ikke, for det står ikke i ordbogen. Sandsynligvis noget med et bøjet nedløbsrør. Typen anvendes efter sigende den dag i dag, når man i Frankrig jager harer. Dette horn er senere udviklet til vore dages "parforcehorn", som er opstået ca. 1680 i både Frankrig og England. Man var nemlig på dette tidspunkt kommet frem til, at det kunne være hensigtsmæssigt for en rytter at have hornet hængende over kroppen, mens han red af sted i galop. Så var hornet lige ved hånden. Dette horn, som man altså havde sig selv indeni, blev kaldt for "trompe de chasse". Det betyder en jagt-trompet. Anvendelsen af jagthorn og blæsersignaler blev en udbredt tradition i løbet af 1700-tallet. Da tog det franske kongehus skikken til sig, og der var meget fremme i medierne dengang. Kongen solede sig i rampelyset, men altså også i hornmusik, når han annoncerede sine jagter.

Den aristokratiske skik bredte sig herfra, og jagthornet udviklede sig i mange forskellige udførelser og størrelser. Hornene havde ikke ventiler. Derfor var man nødt til at lave længere og kortere horn, Det gav mulighed for at blæse højere og lavere. Jo kortere et horn er, desto højere toner og længere – giver dybere toner. Vi har 5 toner som er naturtoner.

En af de personer, som havde størst betydning for det moderne jagthorns popularitet, var greven Franz Anton von Sporck (1662-1738). Tyskerne har altid haft en svaghed for hornmusik, og von Sporck var guvernør ved solkongens hof. Dengang var der god tid til at gå på jagt og spille horn. Han tog det franske horn med sig hjem til Bøhmen, for at trutte i det.  Her skabte han stor fremgang for instrumentet i det øvrige Tyskland og Østrig. Fra den tid kom jagthornet med i det gode selskab, og fik også plads i kirke- og kammermusikken.