Varde Sønder Heden

Varde Sønder Heden

(247 ha)

 

Jagten i Varde Heden Plantage administreres af Jægerrådet i Varde Kommune.

Der afholdes hver sæson 5 drivjagter i perioden 01.11. – 31.01. Det koster 3.100 kr. at deltage i disse.
Desuden afholdes der 2 reguleringsdage (med riffel fra hochsitz, 1ste lørdag i september samt sidste
lørdag i januar) på ræv og mårhund, hvor det er tilladt at nedlægge kron/dåvildt hvis det kommer for.

Deltagerne i efterårets jagter har desuden mulighed for at deltage i forårets bukkejagt. Se efterfølgende
regelsæt herfor.

Der arrangeres normalvis også en arbejdsdag både forår samt lige inden sæsonen starter, som det er
naturligt at man deltager i. Her laves fodermarker, efterses hochsitze, klippes spor til hundefolk og
klippes af så man som skytte har fint udsyn til afgivelse af et sikkert skud.

Der er lavet en aftale med Varde Kommune samt Varde Cykelklub om at man har mountainbike baner
lukket under jagterne, hvilket fungerer rigtigt fint – langt de ”fleste” respekterer dette!

Der er tradition for at der arrangeres et rundstykke før jagten starter, samt varmt mad til frokost under
jagterne, - dette tilmelder man sig og betaler særskilt.

Har du lyst til at deltage i jagten i et konsortie i én af vore plantager, kontakt da venligst Kim Madsen på
29 20 00 70 eller på vardejaegerraad@gmail.com så der kan aftales nærmere.

Regelsæt for bukke jagten i Sønder Heden Plantage

Deltagere fra efterårsjagterne som har tilkendegivet at de ønsker at komme på bukkejagt i plantagen,
som under bukkejagten er delt op i 4 afdelinger (1 – 4). Ved lodtrækning (på arbejdsaften inden
bukkejagten starter) bliver der trukket lod om både rækkefølge og hvilken afdeling man skal jage i.

Varde Kommune forlanger at skud skal afgives fra jagttårn eller skydestigen!

Der er som tidligere år sat 5 bukke på til afskydning totalt. Der må kun nedlægges én buk pr. jæger,
- anskydning og forbi- skydning tæller for nedlagt buk, - turen går herefter videre til efterfølgende jæger.
Alle deltagerne skal senest fredagen op til jagtugen have indbetalt 600,00 kr. på Jægerrådets konto:
5998 8001554!

Deltagerne har herefter ret til at udvælge 3 hele jagtdage i den følgende uge (fra mandag – søndag). Der
kan være en del aktivitet i nogle af såterne af motionister, mountainbike etc. – derfor har vi besluttet at
man i stedet for hele dage kan vælge kun at tage 6 morgen eller 6 aften sitz.

Nedlægges eller anskydes der en buk, skal dette straks meddeles til undertegnede eller Jan Nygaard.
Det skal bemærkes at det er skyttens ansvar at få rekvireret en godkendt schweiss hund ved en evt.
anskydning.

Tag et billede af bukken og send dette til Jan/ Kim, så der kan afregnes og bukken tilfalder selvfølgelig
skytten!

For at undgå at alle 5 bukke skydes i de første uger er nedenstående priser sat op, således at det stadig
er muligt at nedlægge sin 1ste. buk uanset om det ”kun” er en spidsbuk......

Priser

  • Ulige/lige seksender 600,00 kr.
  • Ulige/lige gaffelbuk 1.000,00 kr.
  • Spidsbuk 1.600,00 kr.

Ovenstående beløb indbetales herefter på konto: 5998 8001554.

Sker der det at bukkene skydes inden man får mulighed for selv at komme ud, så refunderes de
600 kr. selvfølgelig igen!

HUSK - ved deltagelse i 2den/ 3die runde af bukkejagten koster det IKKE 600 kr. men KUN 150 kr at
deltage!

Hvis der er tomme pladser, er det muligt for deltagernei Varde Sønder Plantage at komme på bukkejagt
også….

Når du nu lister på plads i dit jagttårn eller skydestige, så prøv at observere aktiviteten i dit område, -
hvilke dyr er set, heraf hvor mange bukke. Har du set fasaner, kronvildt etc. Noter det op og send en
mail efter bukkejagtens afslutning, gerne med fotos etc. til de øvrige på konsortiets Facebook
gruppe: Jagt 20XX Sdr. Plantage

Har du spørgsmål eller andet, så tøv ikke med at kontakte os på:

Kim Madsen 29 20 00 70 eller vardejaegerraad@gmail.com
Jan Nygaard 75 25 90 10/ 31 90 18 30 eller jan-nygaard@outlook.dk

 

Knæk & Bræk

PS - Det er tilladt at deltagerne bytter indbyrdes mellem de øvrige på listen.