Officiel indvielse af nyt klubhus
og terrasse på flugtskydningsbanen
lørdag d. 26. august kl. 12:30

Bestyrelsen inviterer hermed vores medlemmer til indvielse af vores fine
lokaliteter – en indvielse som tidligere desværre druknede i ”Coronaen”.
Så derfor benytter vi chancen til at markere færdiggørelsen, inden
endnu en sæson er slut
Foreningen vil være vært for en grillpølse med kartoffelsalat, som kan
skylles ned med en iskold fadøl/ sodavand.
Tilmelding er nødvendig og skal ske senest d. 23. august på

formand@voj.dk

Efterfølgende afholdes vores POKALSKYDNING med indtegning fra kl.
13:00 – 15:00.
BEMÆRK!
Vi har som noget nyt besluttet at lave en JÆGERRÆKKE, for dem som
normalt ikke skyder flugtskydning/ holdskydning.
Så mød op denne dag og se det som en ekstra mulighed for at pudse
formen af inden jagtsæsonen går i gang – samtidig med at du kan
hygge dig med dine jagtkammerater.
Udgiften til lerduerne vil denne dag afholdes af VOJ.
Samtidig afholdes Claus Nissen Petersens MINDEPOKALSKYDNING og
hvis tiden tillader det skydes der efterfølgende både ”Monte Carlo
skydning” til bag og spidsduer.

VEL MØDT - BESTYRELSEN


Regelsæt for pokalskydningen:


• Alle medlemmer af VOJ kan deltage, uanset om man er flugtskytte eller
ej.
• Pokalerne er vandrepokaler som kun er ”til låns” indtil næste års
skydning (der vil udover pokalen være individuelle præmier til vinderne)
• Der skydes først til en 40 duers serie.
- Mester: 40 duer + de 40 fra mindepokalen
- A række: 24 duer + de 24 første fra mindepokalen
- B række: 24 duer + de 24 første fra mindepokalen
- Veteran (skytter som er over 65 år): 24 duer + de 24 første fra
mindepokalen
- Super veteran (skytter som er over 70 år): 24 duer + de 24 første fra
mindepokalen
- Dame række: 24 duer + de 24 første fra mindepokalen
- Junior række (skytter til og med 20 år): 24 duer + de 24 første fra
mindepokalen
- Jægerrække 24 duer + de 24 første fra mindepokalen
• Har man ikke deltaget i mindepokalen, skyder man en serie på det antal
duer der tælles i den række man skyder i.
• Det samlede resultat for begge skydninger tæller og afgør hvem der
skal være pokalvindere for året.
• Pokalerne sørger bestyrelsen for at få indgraveret hurtigst muligt
(graveringen betaler VOJ).


Claus Nissen Petersen’s mindepokalskydning:


Claus var indtil sin død, én af VOJ’s dygtige unge flugtskydnings instruktører,
som med sit vindende væsen var afholdt af alle.
Flugtskydning og andejagt var hans store passion, og han brugte derfor rigtig
meget af sin tid på flugtskydningsbanen og tilbragte mange timer på både
Klæget og Værnet på andejagt.
Claus fik i en alder af bare 30 år en ondartet blodkræft som han ikke kunne
komme over og han døde d. 8. juli 2000 efter kort tids sygdom.
Bestyrelsen besluttede året efter at afholde mindepokalskydningen, hvor
VOJ’s holdskytter kunne dyste om pokalen – det var/ er en god måde at
mindes en stor personlighed.

Ære være hans minde!


Regelsæt for mindepokalskydningen:


• Alle foreningens medlemmer kan deltage i skydningen, på deres
respektive hold, eller til dagen sammensatte hold.
• De 4 skytter på holdet med højeste snit, danner rammen for holdets
neutrale score.på dagen. Har man ikke et snitkort, fastsættes en skyttes
snit af dommerkomiteen.
• Forskellen mellem skudte duer og snitkort, samt de sidste 4 duer på
hver stand, (holdets 4 bedste resultater på hver stand, dvs. maksimum
4x16) er holdets samlede resultat.
• Holdet med det højeste resultat er vinder af mindepokalen.
• Ved 2 ens resultater vinder holdet, hvor de 4 bedste skytter har skudt
færrest skud. Er der fortsat lighed, skyder de 4 skytter hver 1 double i
bagduer - holdet med flest skudte bagduer vinder.

© 2024 - Danmarks Jægerforbund - alle rettigheder forbeholdes

https://www.jaegerforbundet.dk/